Dykning i Thailand's Weblog

In this weblog, you can write small comments, if you had a good experience you want to share with other Dykning i Thailand -friends, future customers or the staff"

DykkerPer på nye eventyr!!

fredag, juli 20, 2007



Efter et kort visit i DK, har Per taget job som divemaster på verdens største sejlskib - Royal Clipper, som de næste 3 mdr. suser rundt i middelhavet. Skibet fungerer som et krydstogtskib, med plads til 227 ugentlige passagerer, der bliver vartet op af den 70 store besætning, som nu også inkluderer sømand Per aka DP.
Per kan også følges på www.dykkerper.dk

Tiger templet i Kanchanaburi

På flere opfordringer kommer her lidt info omkring det berømte tiger tempel, 2 timer uden for Bangkok.

Wat Pa Luangta Bua Yannasampanno Forest Monastery, som templet rigtigt heddder, blev grundlagt i 1994. Og har siden starten haft en stor forkærlighed for dyr. Og gennem årene har munkene hjulpet og opfostret mange forskellige dyr, som på den ene eller anden måde fandt vej til templets dyre-nødhjælp.
I 1999 fik munkene en lille syg tigerunge fra jungleområdet der grænser op til Burma.
Moderen var blevet skudt af krypskytter, og havde uden munkenes hjælp ingen mulighed for at overleve. Munkene havde på dette tidpunkt ingen erfaring med tigre, og desværre døde ungen 5 måneder senere. Tigre er fredet i Thailand, men da sortbørsprisen på en død tiger overstiger flere års løn i Thailand, er der stadig krypskytter der ikke kan stå for fristelsen. Regeringen slår dog hårdt ned på krypskytteri, og patruljerer skovene dagligt.

Nogle uger efter den første tigers død, bragte de lokale grænsepatruljer endnu 2 tigerunger til templet, og i månederne efter fulgte flere efter. Idag har templet omkring 30 tigre, og har idag opnået en fantastisk viden og erfaring. De senere års opmærksomhed fra befolkningen og turister har skudt ekstra liv i projektet, og man arbejder nu sammen med hjælpeorganisationer over hele verden.

Jeg besøgte selv stedet for knap 2 måneder siden, og havde en fantastisk oplevelse!

Det bedste tidspunkt at besøge templet på er omkring middagstid, lige inden alle busserne fra Bangkok og Hua Hin ankommer. Og det er også her omkring de fodrer ungerne.

Hvis man ikke vil booke sig på en af bangkok rejsebureauernes ture, kan man også selv tage turen derud. Der er faktisk ikke så langt og det er oplagt at kombinere turen med et besøg til "Broen over floden Kwai" fra filmen af samme navn. Iforbindelse med broen ligger der også flere museer og 2. verdenskrigs mindemærker.
Det er helt ok faktisk!


Hvor ligger det??

Fra Bangkok kan man enten tage toget eller tage en minibus til byen Kanchanaburi. Det tager ca. 2 timer, og koster max. 600 baht pr. pers.
Fra Kanchanaburi kan man enten leje en bil eller motorcykel og køre de 37 km vest på selv - det er ret let at finde. Eller man kan tage en taxi eller booke sig på en af de lokale rejsebureauers ture.